DNA som datalagringsmedie: De første startups, der arbejder med biologisk hukommelse

I en verden, hvor den digitale datamængde vokser eksplosivt, kigger forskere og iværksættere mod biologien for at finde nye løsninger. DNA – naturens egen informationsbærer – er blevet et muligt gennembrud inden for langtidsarkivering af data med ekstrem tæthed og holdbarhed. I 2025 arbejder flere nystartede virksomheder allerede med at udvikle praktiske DNA-baserede lagringsteknologier, og de positionerer sig dermed som frontløbere i en ny æra for digital hukommelse. Denne artikel undersøger, hvordan denne biologiske innovation udvikler sig blandt startups, og hvorfor DNA bliver taget seriøst som fremtidens datamedie.

Konceptet bag DNA-lagring: Naturlig effektivitet

DNA-lagring bygger på kodning af binære data til sekvenser af nukleotider – A, T, C og G – hvor kombinationerne repræsenterer information i en ekstremt kompakt form. DNA’s datatæthed er uden sidestykke: ét gram kan i teorien indeholde over 200 petabyte data. Dertil kommer, at DNA er stabilt i tusinder af år under de rette forhold, hvilket gør det oplagt til arkivbrug.

I modsætning til magnetiske bånd og harddiske, der degraderer over årtier, bevarer DNA sin integritet i årtusinder. Dette har vakt interesse ikke kun blandt forskere, men også blandt investorer, der finansierer tidlige udviklingsprojekter.

Efterhånden som cloud-lagring bliver dyrere, og der rejses flere miljømæssige spørgsmål omkring energiforbrug i datacentre, stiger behovet for bæredygtige og langsigtede løsninger. DNA fremstår som et muligt svar, fordi det ikke kræver strøm for at bevare data efter kodning.

Kodning og læsning: Hvor videnskab møder ingeniørkunst

For at lagre data i DNA oversættes digitale bits til basepar, som derefter syntetiseres til fysiske DNA-strenge. For at læse dataen tilbage skal DNA’et sekventeres, og informationen dekodes til digitalt format. Teknisk set er det komplekst, men fremskridt inden for sekventering og syntese har gjort processen mere tilgængelig.

Virksomheder som Illumina og Oxford Nanopore har revolutioneret sekventeringsteknologier og skabt fundament for DNA-lagring. Moderne syntesemetoder bliver hurtigere og billigere, hvilket baner vej for nye aktører i feltet.

Dog er der stadig udfordringer. Lagringshastighed og læsning er langsommere end traditionel lagring, og processen er dyr. Mange startups arbejder dog på at automatisere og skalere teknologien, især til arkivbrug hvor hurtig adgang ikke er nødvendigt.

Førende startups inden for DNA-lagring

Flere nystartede virksomheder har set potentialet i DNA-lagring og arbejder på at gøre teknologien kommercielt anvendelig. En af de mest kendte er Catalog i Boston, som har udviklet en proprietær DNA-skriver ved navn Shannon. De fokuserer på industrielle applikationer med behov for langtidssikring af data som f.eks. forskningsarkiver.

En anden vigtig aktør er DNA Script fra Paris, som oprindeligt arbejdede inden for sundhed, men nu også har udvidet til datalagring. De udvikler enzymatisk syntese, som kan blive hurtigere og mere skalerbar end traditionelle metoder.

Twist Bioscience, selvom de primært arbejder med DNA-syntese, samarbejder med Microsoft Research om lagringsprototyper. Deres evne til at producere store mængder oligonukleotider gør dem til en central aktør i økosystemet.

Investeringer og forretningsinteresse i 2025

I midten af 2025 er der investeret over 500 millioner USD i DNA-lagring globalt. En stor del går til udvikling af infrastruktur og teknologi. Stat og forsvar er særligt interesserede på grund af arkivpotentialet og muligheden for sikker lagring.

Private virksomheder følger udviklingen nøje. Cloud-udbydere, mediehusene og finansielle institutioner tester DNA-lagring i mindre skala og vurderer dens robusthed. Samarbejder mellem universiteter og biotech-firmaer er i vækst.

Teknologien er endnu ikke moden til forbrugermarkedet, men investeringsmiljøet er optimistisk. DNA-lagring anses som en “moonshot”-teknologi med potentiale til at blive essentiel i fremtidens datainfrastruktur.

Anvendelsesmuligheder og etiske overvejelser

DNA-lagring egner sig især til bevaring af vigtige arkiver såsom nationale databanker, videnskabelige datasæt og kulturelle samlinger. Rumagenturer som NASA og ESA undersøger muligheder for at bruge DNA til lagring af missionkritiske oplysninger.

Der eksperimenteres også med at indkode litterære værker og historiske dokumenter, som kan bevares i tusinder af år. Flere projekter har allerede lagret Shakespeare og Menneskerettighedserklæringen i DNA.

Men der opstår etiske spørgsmål, især hvis grænsen mellem biologisk og digital information udviskes. Bekymringerne handler om databeskyttelse og potentielt misbrug. Det kræver stram regulering og gennemsigtighed i udviklingen.

Fremtidsudsigter: Langsigtet potentiale

Eksperter mener, at det vil tage år før DNA-lagring er almindeligt anvendt. Der er behov for at reducere omkostninger, forbedre hastigheder og udvikle bedre infrastruktur. Men udviklingsretningen er klar.

Flere universiteter har allerede DNA-datalagring på pensum, hvilket skaber nye fagfelter mellem bioinformatik og datateknologi. Det åbner også nye karriereveje og forskningsområder for unge forskere.

Selv om 2025 blot er begyndelsen, lægger nutidens startups grundstenen til en ny æra, hvor biologisk hukommelse kan forandre datalagring for altid.